MBA - in business

Af Jostein Algroy

Først publiceret i Civiløkonomen Nr. 3/1997

I 1980'erne var det at kunne skrive MBA bag sit navn på visitkortet en sikkerhed for, at man samtidig kunne erhverve sig en god position i en international koncern. Sådan er det ikke mere. I takt med at flere universiteter anlægger ‘business schools’, er der sket noget med MBA-gradens image. Her, sidst i 1990'erne, er der således et mere nuanceret syn på de tre magiske bogstaver og det er langt fra yuppie-tidens champagnebrusende eufori.

I dag er en MBA-uddannelse i sig selv ingen garanti for en toppost og dermed en fremtid uden økonomiske bekymringer. For nogen - de, der i første omgang har valgt de ‘rigtige’ skoler, er der ikke noget problem. Tager vi det amerikanske marked som udgangspunkt, vil en udeksamineret kandidat fra Harvard Business School kunne forvente at få 110.000 dollar i begynderløn, mens en der har studeret på Thunderbird Business School i Arizona kun kan forvente det halve. Forskellen er himmelstor.

Spørgsmålet er, om det egentlig kan betale sig at tage en MBA-uddannelse - medmindre man kommer ind på en af eliteskolerne? Det må være op til den enkelte selv at bedømme. Men en ting er sikkert: I øjeblikket pågår der en kamp blandt erhvervslivets deltagere om at opnå en fordelagtig position på det globale konkurrencekort. Det gælder om at nå op i superligaen og sidde til bords med de 10-15 bedste skoler verden over. Hvis ikke dette er muligt, må man for alt i verden bevare pladsen i første division og ikke ryge ned i anden, hvor man hurtigt bliver glemt.

At kampcn er i gang, er nemt at se. Erhvervslivet har her i 1990'erne investereret som aldrig før. Smarte dekaner har desuden været i stand til at få rige forretningsfolk til at lægge cool cash på bordet ved at love dem en plads i historien - for eksempel ved at skolen, en bygning og/eller et professorat bliver opkaldt efter dem. Wharton Business School investerer over 100 mio. dollar i en ny bygning. Harvard Business School har investeret over 11 mio. dollar i informationsteknologi og de skoler, der virkelig vil noget seriøst, pumper tonsvis af penge ind i en total renovation af deres undervisningsprogrammer samtidig med, at de er i gang med at opbygge et globalt netværk af strategiske alliancer.

I de kommende fire-fem år vil det vise sig, hvem der står distancen. Og hvem der falder fra. Kampen bliver hård og nådesløs. Hellige køer vil blive slagtet og dekaners hoveder vil rulle. De, der ikke magter opgaven, bliver inferiøre. De vil ikke kunne tiltrække de ‘rigtige’ studerende og uden dem vil det blive vanskeligt at udvikle et inspirerende studiemiljø. Det vil i sidste ende betyde, at det eksamenspapir som de studerende får udleveret efter afsluttet eksamen, nærmest er værdiløst på det konkurrenceprægede arbejdsmarked.

I denne proces ser vi også en ny trend: Specialisering. Normalt har MBA-uddannelsen været generel og gearet mod en position som leder, men kampen om en plads i det gode selskab har fået en række skoler til at udbyde en specialiseret uddannelse og således blive verdensmestre indenfor et snævert område som blandt andre Queen's University i Canada (se artikel). Andre derimod har vendt op og ned på hele konceptet og skåret uddannelsestiden ned til 10-12 måneder samt udviklet “Iong-distance” uddannelser med blandt andet videokonferencesystemer og udviklet Executive MBA's, der foregår om aftenen og/eller i weekenderne.

Den omstillingsproces, der foregår i øjeblikket, er skabt udefra. På den ene side har regeringerne skåret ned i de bevilgede budgetter. På den anden side har kritikken mod skolerne været hård - ikke mindst fra det erhvervsliv, der aftager kandidaterne. Mange, og specielt de store multinationale koncerner, har udviklet dere egne programmer med professorer fra de bedste skoler. Mange skoler har ansat folk, der kun har et teoretiskt kendskab til det erhvervsliv, som de nu engang skal forholde sig til. Det har været et af kritik punkterne.

Professor Henry Mintzberg, McGill University, og en af de kritiske røster indefra, påpeger, at ledelse hverken er videnskab eller kunst (for nu at benytte os af C.P. Snow's legendariske opdeling), men derimod et reelt håndværk, der kræver langvarig øvelse for at mestre. ¶