Powered by Squarespace
« Microsofts nye strategi: Infrastruktur og service for Web 2.0 | Main | Maskinen overgår mennesket om 25 år! »
Sunday
Jun112006

Nationalidentitet og Globalisering 2.0

I et interview med Weekendavisen kritiserer professor Majken Schultz, Handelshøjskolen i København, de danske virksomheder, der, grundet Muhammed sagen, har valgt at droppe deres danske identitet, fordi det kan skade deres troværdighed. Det kan måske være rigtig, men hendes recept virker noget naivt da hun giver udtryk for at danskerne skal vedkende sig deres danskhed og tilføje at de ”...ikke er enige med regeringen”.

At påpege at man ikke er enige med regeringen får to udfald: Enten bliver det ikke hørt eller også kommer det netop til at skabe et troværdighedsproblem i udlandet. Det er flere årsage hertil som jeg vil forsøge at diskutere nedenunder.

Problemet ligger i at den danske regering – specielt den nuværende danske regering, Dansk Folkeparti, sammen med nationale, men nu også internationale reaktionære muslimer, har formået at få ”framed” – eller ”indrammet” på dansk – Danmark som et utolerant samfund – stik imod den danske selvopfattelse og dermed en del af definitionen på danskhed. Regeringens håndtering af Muhammed-sagen har desværre kun været som at hælde benzin på utolerancens bål.

Det at Danmark i udlandet er ”framed”, for at referere til George Lakoff’s teoribegreb, som et utolerant og racistisk samfund, medfører at alt det andet som man på rationelt vis forsøger at forklare ikke bliver hørt. Dette fordi værdibegreberne ”utolerance” og ”racisme” er langt stærkere end de rationelle argumenter. Og det er desværre værdibegreberne der nu er blevet associeret (framed) med Danmark og danner et mentalt og følelsesmæssigt billede af danskerne. Ved at skulle forklare sig rationelt bliver de danske erhvervsledere tvunget ind i en defensiv forklaringsposition som de på forhånd er dømt til at tabe.

Det er den samme mekanisme som de amerikanske konservative har brugt for at vinde befolkningsmæssig support for skattenedsættelse da de indrammet skat med befrielse i begrebet ”tax relief”. Ved at knytte disse to begreber sammen så fortæller republikanerne befolkningen at skatter er et onde – noget som dem der nasser på samfundet, og de liberale i Washington lever godt af og som vi republikanere må minimere for at kunne opretholde de konservative dyder med mindre stat og øget personlig frihed. Og uanset hvor gode rationelle argumenter demokraterne havde, var der ingen mulighed for at trænge igennem det associerede mønster der er skabt. Deres eneste mulighed er at ”omramme” (reframe) republikanernes ramme, hvilket er yderst svært, og som de endnu ikke har formået at gøre.

Jeg er dog enig med Majken Schultz hvis hun mener at troværdigheden er på spild hvis de danske erhvervsledere/firmaer skrotter nationalidentiteten for at skaffe en ekstra ordre. Det er på dette punkt at man kan komme grueligt galt af sted. For gør man det ikke rigtigt, kan det ligne noget i retning af prostitution.

Bruger man derimod Muhammed-sagen og den nyere danske intolerance (noget som jeg ikke betragter som traditionelle danske værdier) repræsenteret med Dansk Folkeparti og især Pia Kjærsgaard, som et springbræt til et højere trind opad globaliseringsstigen – udtrykket blandt andet af divisionsdirektør Finn Hansen i Arla, i samme artikel, ja så er det jo ikke noget forkert heri.

Denne strategi er ikke for alle, og det gør det ikke nemmere for de danske virksomheder. Tværtimod. Deres lederes skal nu forklare sig i et værdisprog – reframe deres position som multinationalt selskab om hvorfor man ikke længere er et dansk firma uden at trampe danskerne på tæerne og lukke dørene i Danmark samtidig med at forsøge at navigere i de farefulde vande på de mange lokale markeder som et multinationalt selskab. Dette er utrolig svært. Og det stiller stigende krav til lokalt kendskab og viden, hvilket koster penge. Hvis denne viden og forståelse ikke bliver repræsenteret i ledelses daglige diskurs; i virksomhedens governance struktur; og internaliseret hos alle medarbejdere, ja så kan strategien gå hen og udvikle sig til en ægte boomerang i den meget hurtige og responsive digitale virkelighed. For i den verden er der få muligheder for fejltagelse.

På mange måder har Maersk formået dette. På et tidligere tidspunkt tog de springet mod at blive et multinationalt selskab. Der er ingen på denne side af Atlanterhavet der forbinder Maersk med Danmark. Derimod betragter man i Danmark selskabet med stolthed og nationalt klenodie, uden at der tilsyneladende er konflikt mellem disse to opfattelser.

Jeg tror også Majken Schultz og jeg er enige – i hvert fald blinker advarselslamperne kraftigt hos mig, når for eksempel den internationale direktør for Henning Larsens Tegnestue udtrykker i samme artikel at ”Vi er ikke danske mere. Vi har tilfældigvis bare et kontor i Danmark”. Og giver udtryk for at dansk kun er et markedsføringsredskab.

I nuværende situation, og det har måske altid været sådan, er nationalidentitet ikke noget markedsføringsredskab. At det er blevet brugt sådan er der ingen tvivl om, men det er også tegn på at det i høj grad er blevet misbrugt – se blot på dansk design, og ikke mindst dansk møbeldesign image i udlandet. Nationalidentiteten er alt for kompliceret til at overlade til marketingdirektører og PR folk som et værktøj, fordi det repræsenterer nogle meget komplekse og nedarvede værdier som man ikke sådan bare kan pille ved. Og uden en bevidsthed og forankring til en langsigtet strategi, ja så er nationalidentiteten som et værktøj, ikke andet end et udtryk for useriøsitet og at lege med ilden.

PrintView Printer Friendly Version

EmailEmail Article to Friend

Reader Comments

There are no comments for this journal entry. To create a new comment, use the form below.

PostPost a New Comment

Enter your information below to add a new comment.

My response is on my own website »
Author Email (optional):
Author URL (optional):
Post:
 
All HTML will be escaped. Hyperlinks will be created for URLs automatically.